23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Ingeniørhøjskolen i København
Conni Simonsen afløser pr. 1. april 2010 Flemming Krogh som rektor. Conni Simonsen kommer fra en stilling som Vice President i Grundfos Management, hvor hun har været de seneste syv år.

Key 7 A/S
Hjørleif Thomas Johansen er udtrådt af bestyrelsen, hvor han er afløst af Birgitte Jensen-Haarup.

Key 7 udvikler sikkerhedssystemer til bygninger.

Motorola A/S
John Nielsen Palle er udtrådt af bestyrelsen, mens Jens Anker Kristiansen er indtrådt som ny formand.

Motorola udvikler kommunikationsløsninger; herunder mobiltelefoner og håndscannere.

Nokia Danmark A/S
Neil Lindsay Francis Wilks har afløst Marianne Brøcher Arup som direktør.

Nokia udvikler udstyr til mobiltelefoni.

Patrade A/S
Eva Aaen Skovbo, 41 år, er udnævnt som leder af virksomhedens varemærkeafdeling og indtræder samtidig i virksomhedens ledelse, ligesom hun får ansvaret for alle juridiske spørgsmål.

Patrade arbejder med beskyttelse af opfindelser, idéer, design og varemærker.

Telenor
Louise Hørdum er udnævnt som direktør og leder af HR-afdelingen i Danmark. Hun får desuden ansvaret for Facility Management og sekretariatsfunktionen.

Louise Hørdum indledte sin karriere hos Telenor i 2008 som HR-chef med ansvar for sammenlægningen af alle HR-administrative forhold i Telenor Danmarks selskaber Sonofon, Sonofon Partner, Cybercity og Tele2.

Telenor beskæftiger sig med telekommunikation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078