23948sdkhjf

Stadig ingen danske computere blandt verdens største

Amerikanerne ejer stadig verdens største computer, mens Nordens største står i Sverige.
Heller ikke denne gang er det lykkedes Danmark at snige sig ind blandt de 500 kraftigste computere i verden. Listen er traditionen tro domineret af amerikanske computere, men denne gang er der blevet rykket rundt i toppen.

På den liste, der blev udarbejdet for et halvt år siden, var det Los Alamos National Laboratories’ ”Roadrunner”-computer, der løb med sejren, men denne gang er den blevet henvist til andenpladsen af Oak Ridge National Laboratories’ ”Jaguar”. Den blev opgraderet tidligere i år og har nu en regnekraft på 1,75 petaflop/s mod Roadrunners ”blot” 1,04 petaflop/s.

Ingen danske computere er at finde på listen, men til gengæld holder Sverige den nordiske fane højt. Den kraftigste svenske computer er at finde på 42. pladsen. I alt syv svenske computere har nået top 500. Derudover er der på listen blevet plads til to norske computere og en enkelt finsk.

Se hele listen på http://www.top500.org/list/2009/11/100 .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079