23948sdkhjf

Widex vandt den sjællandske Entrepreneur Of The Year 2009

Det blev Widex A/S fra Værløse, der onsdag aften blev kåret som vinder af Entrepreneur Of The Year 2009 i Region Sjælland.
Kåringen fandt sted på Comwell Hotel i Roskilde. Widex blev ikke alene kåret ud fra kriterier om vækst og succes i modgangstider, men også for sin tilgang til socialt ansvar i sin region. Juryen begrundede kåringen af Widex med følgende ord:

- Branchen, som virksomheden tilhører, er præget af konkurrence blandt relativt få, men meget markante aktører, og juryen mener derfor, at det er et bemærkelsesværdigt flot resultat, som virksomheden igen leverer. Resultatet sammenholdt med baggrunden for det - nemlig fortsat produktinnovation, søgen efter ny teknologi og nye applikationer - må og skal skabe respekt i omverdenen. Og ser man på virksomhedens eksportandel på 94 % og samlede andel af verdensmarkedet på 10 %, så har vi at gøre med en virksomhed, hvor entrepreneurerne har nået mål, som mange sætter sig men desværre i for mange tilfælde ikke opnår. Virksomheden opnår tilmed at vinde endnu flere markedsandele i disse tider, hvor økonomier halter og forbruget stagnerer.

- Hele virksomhedens produktpalette kan siges at have et samfundsansvar, men man stopper ikke her. Således taler vi om en virksomhed, der har igangsat et domicilbyggeri, der er CO2 neutralt og dermed giver et væsentligt bidrag til et bedre klima.

De øvrige nominerede var:
North Sails A/S fra Allerød (producerer sejl til konkurrence- og fritidsbåde)
GlobalConnect A/S fra Taastrup (telefonselskab som stiller optisk fibernet til rådighed for andre teleoperatører med 8.000 km fiber)
Stema Engeneering A/S fra Kvistgård (producerer maskiner til bearbejdning af armeringsjern med 99 % eksport)
pk Chemicals A/S fra Køge (fremstiller Dextraner og stivelsesbaserede produkter til medicinalindustrien)
Implement A/S (konsulentvirksomhed der rådgiver virksomheder til at identificere og gennemføre strategiske forandringer)

Kilde: Ernst & Young - http://www.ey.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078