23948sdkhjf

Grænseoverskridende sundhedsrobotter

Hvor stort er behovet for sundhedsrobotter, hvilke typer mangler, kan de eksisterende løse opgaverne, skal de videreudvikles, eller skal der udvikles helt nye?
Det skal et nyt grænseoverskridende projekt mellem Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus (OUH) og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein Campus Kiel (UK S-H), samt en række andre private og offentlige partnere undersøge fra januar 2010 til februar 2012.

INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. har bevilget 5 mio. kr. til projektet ROBIN, der skal udvikle koncepter til sundhedsrobotter og teste udviklingsklar robotteknologi på tværs af grænsen.

Et konkret eksempel er fx genoptræningsmåtter, som er udviklet i Syddanmark, der skal afprøves i praksis hos den tyske partner. Formålet er at undersøge muligheden for at implementere produktet i det tyske sundhedssystem. Desuden skal der i forhold til to tyske teknologier inden for robotassisteret kirurgi udarbejdes detaljerede koncepter med det formål at videregive dem til den regionale robotindustri og i fællesskab gøre produkterne klar til serieproduktion.

- Der bliver et stort behov for sundhedsrobotter i den dansk-tyske region, og der vil være store samfundsmæssige og økonomiske fordele forbundet med at implementere de tekniske resultater på området. Robotterne frigør tid fra plejepersonalet, og således kommer de altså også patienterne til gavn, siger Jens Andresen, regionsrådsmedlem og formand for Interreg-udvalget.

Forskellige udfordringer
Sundhedsplejesektorerne på begge sider af grænsen står overfor større krav til sundhedsplejetjenester af høj kvalitet i fremtiden.

Den danske sundhedsplejestrategi handler om at investere i robotteknologi på grund af den voksende mangel på arbejdskraft inden for sundhedspleje. Tysklands, og i særdeleshed Nordtysklands, sundhedspleje er begyndt at sakke teknologisk bagud. Det skyldes et generelt behov for besparelser, hvilket har hæmmet investeringerne i ny, indledningsvis kostbar teknologi.

Både de danske og tyske udfordringer kan løses gennem øget anvendelse af robotteknologi, eftersom reduktion af personale- og behandlingsomkostninger vil være økonomisk fordelagtigt, og samtidig give flere fordele for patienterne.

Kilde: Region Syddanmark - http://www.regionsyddanmark.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125