23948sdkhjf

Samsung lancerer solcellemobil

Solcellepanel og genbrugte plastflasker: Nu er Samsungs mest miljørigtige touchscreenmobil Blue Earth på markedet.
Nu kommer Blue Earth til butikkerne. Salget starter i Norden i slutningen af oktober, og telefonen bliver dernæst tilgængelig for den øvrige verden senere i år. Danskerne bliver dermed blandt de første i verden, der kan købe Samsungs mest miljørigtige mobiltelefon.

Miljøhensyn har været det gennemgående i produktionen af telefonen. Eksempelvis er coveret lavet af genbrugte plastflasker og indeholder ingen skadelige stoffer, såsom beryllium, pvc eller ftalater.

Derudover er det opsigtsvækkende, at telefonen på bagsiden er udstyret med et solcellepanel. Så snart mobiltelefonen kommer i kontakt med almindeligt dagslys – også når det er overskyet – oplades batteriet automatisk. For hver time i sollys fyldes batteriet med energi, der svarer til forbruget på ca. ti minutters taletid på 3G-nettet.

Telefonen er ligeledes udstyret med en ”øko-indstilling”, der er et energispareanlæg, som nedjusterer skærmens lysstyrke og gør baggrundsbilledet svagere, så der dermed trækkes mindre energi.

Sidst men ikke mindst har man konstrueret en energibesparende oplader, der ved opladning af batteriet bruger mindre strøm end almindelige ladere. Strømbesparelsen kan være på op til 75 %. I standby bruges kun 0,03 watt.

Kilde: Samsung - http://www.samsung.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078