23948sdkhjf

Millioneaftale til Vejle-firma

Norgo er mest kendt for p-skiver og vejrstationer. Nu har Vejle-firmaet sat gaflen i det amerikanske marked med gastronomisk opfindelse

Vi elsker mørt kød, bøffer som stege. Det har i flere år sikret Vejle-firmaet Norgo ordrer på det tyske, det skandinaviske, italienske og franske marked. Og i Benelux-landene.

Med deres såkaldte elektroniske cirkulator til langtidsstegning af kød.

Og nu har Vejle-firmaet netop sikret sig en million-aftale på det amerikanske marked, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Aftale er så ny, at vi endnu ikke kan gå ud med firmaets navn. Vi kan kun fortælle, at firmaet leverer køkkenudstyr til nogle af de største butikskæder i USA og Canada, siger Jesper Batting, medstifter af Norgo. Han ejer firmaet sammen med Jeppe Haustrup.

Største kontrakt til dato
Norgo blev etableret tilbage i 2009 og er mest kendt for deres 11 modeller af elektroniske p-skiver og vejrstationer.

Men nu gælder det altså kogekunst udi 2017.

- Aftalen med amerikanerne er den største kontrakt i vores otte-årige historie. Og modellen af vores sous vide-produkt til det amerikanske marked er en videreudvikling af den model, en 2017 model, vi lancerede for år tilbage, siger Jesper Batting.

Vej ind med amatør-gastronomer
Sous vide som tilberedningsform har været anvendt i over 100 år i kokkeverdenen og vinder i disse år indpas i amatør-gastronomernes køkken.

- Vi arbejdet meget med temperatur og temperaturstyring. Min partner Jeppe (Haustrup, red.) tilberede ofte sous vide derhjemme, og han kunne se, at et bestemt produkt stormede frem for nogle år siden. Men der var ikke et alternativ, forklarer Jesper Batting.

Det vigtigste for Norgo har været, at produktet er brugervenligt.

- Vi fokuserer på kvalitet, en motor med flere watt og god brugervenlighed, siger Jesper Batting.

Han nævner, at der til SousMatic hører en app med temperaturvalg og kogetid, og at han som amatør-gastronom selv har overrasket private gæster med, nå ja, møre bøffer og stege.

NorGos Sous Vide Cirkulator var repræsenteret på udstillingen IHA i Chicago, en stor messe for køkkenredskaber og interiør, for nylig. Efter planen kan forbrugerne finde SousMatic på hylderne i de Nordamerikanske butikker til sommer.

Fakta om Sous Vide
Det er en bestemt metode, hvor man vakuumpakker og langtidssteger kød, fisk eller grøntsager i vand ved lav temperatur.

Ved hjælp af den elektroniske cirkulator bevares en konstant temperatur, typisk 45 til 85 grader, under hele tilberedningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062