23948sdkhjf

Martin lukker afdeling i Frederikshavn

Afdelingen på Saltebakken lukker ved udgangen af april næste år, og i alt 100 medarbejdere skal fyres.
Lysvirksomheden Martin Professional vil outsource en del af sin produktion, og det kommer til at koste 100 arbejdspladser i Frederikshavn.

Beslutningen betyder, at komponentafdelingen på Saltebakken i Frederikshavn lukkes ved udgangen af april 2010, og også montageafdelingen på Niels Bohrs Vej skal skære på personalesiden.

- Det er en konsekvens af situationen, hvor vi p.t. er presset af manglende afsætning. Men også af et ønske om at slanke os, så vi er bedre rustet til konjunkturudsving. Forhandlingerne med potentielle leverandører er i gang, og medio 2010 er outsourcingen gennemført, siger operations-direktør, Søren Kjær, til Nordjyske Medier.

Det er mindre end to måneder siden, at Martin Professional sidst måtte varsle fyringer. Her mistede 140 medarbejdere jobbet. Når den aktuelle fyringsrunde er gennemført, vil der være 173 medarbejdere tilbage i Frederikshavn.

Kilde: Nordjyske Medier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079