23948sdkhjf

Atea hovedleverandør af it-infrastruktur til COP15-klimakonferencen

Atea A/S skal levere it-infrastruktur – hardware, service, helpdesk, rådgivning, projektledelse og logistik – til FN’s internationale klimakonference COP15 i december.
Udenrigsministeriet har valgt Atea til en række aftaler omkring it-infrastruktur til FN’s internationale klimakonference (United Nations Climate Change Conference) i København til december 2009. Aftalerne inkluderer hardware, service, helpdesk, rådgivning, projektledelse og logistik. I alt vil minimum 125 Atea-medarbejdere blive involveret i opgaverne.

COP15 tiltrækker mange tusinde deltagere, blandt andet ministre, politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og journalister – og hvis der bliver tale om et topmøde – vil konferencen også blive besøgt af stats- og regeringschefer. I alt ventes 12-15.000 konferencedeltagere at gæste København mellem den 7. og 18. december 2009.

- Der står meget på spil ved klimakonferencen i København i december. Danmark er bevidst om sit ansvar for som værtsnation at sikre en glat afvikling af klimakonferencen. It er krumtappen i hele konferencen. Det er it, der gør det muligt at arbejde effektivt med forhandlingstekster, at styre logistikken og ikke mindst, at de mange journalister kan kommunikere til omverdenen om, hvad der forgår. Vi ser frem til at samarbejde med Atea herom – og ikke mindst om at sikre, at der bliver tale om grøn it, siger kontorchef Svend Olling, Udenrigsministeriet.

Atea har tidligere erfaring med lignende krævende opgaver fx da Danmark var vært ved EU-formandskabet i 2002, og det giver en klar fordel, da kravene til it-infrastrukturen omkring konferencen er skærpede i forhold til fleksibilitet og hastighed. I forbindelse med EU-formandskabet fik Atea (det daværende Ementor) Rådgiverprisen for sin løsning af it-opgaven.

- På trods af at Atea tidligere var samarbejdspartner ved EU-formandskabet, løfter denne aftale Atea op i en helt unik liga, hvor kun de dygtigste it-infrastrukturleverandører kan være med, fordi det ikke bliver større inden for internationale konferencer. Hele verden kigger med, og vi vil blive vurderet af alle deltagere. Denne aftale er foruden at være meget spændende, fordi den er så sammensat, strategisk vigtig for Atea, siger direktør Jan Elbæk, Atea A/S.

Kilde: Atea - http://www.atea.dk

Læs mere om: ATEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.22