23948sdkhjf

Sorte tal hos ChemoMetec

Medico-virksomheden er kun i begrænset omfang ramt af finanskrisen og kom ud af 2008/2009 med solid vækst og overskud på bundlinjen.
2008/2009 var et godt år for ChemoMetec, der oplevede en vækst i omsætningen på 13 % til 32,1 mio. kr. Resultat af primær drift, EBIT, blev 2,1 mio. kr. mod 14,8 mio. kr. i sidste regnskabsår. Her bidrog andre driftsindtægter vedrørende salg af licens- og patentrettighed dog ekstraordinært med 16,4 mio. kr.

Lanceringen af ChemoMetecs nye produkt, NucleoCounter NC-3000, forløber planmæssigt, og de virksomheder og organisationer, der har gennemprøvet instrumenterne, giver gode
tilbagemeldinger. Videreudviklingen af ChemoMetecs nye produkt til analyse af kemiske stoffer i væsker forløber også planmæssigt.

- Med lanceringen af den nye generation af analyseinstrumenter, NucleoCounter NC-3000, har 2008/2009 været et skelsættende år for ChemoMetec. På trods af den negative udvikling i den globale økonomi har vi formået at fortsætte selskabets vækst, og vi er godt rustet til at fortsætte den positive udvikling i det kommende år. Vores produktionskapacitet er øget, og med en intensiveret markedsføring af NC-3000 og en styrket salgsindsats tror vi på, at vi kan realisere målet om at positionere ChemoMetec som en betydende global aktør inden for celletælling og -analyse, siger administrerende direktør Claus Resen Steenstrup.

ChemoMetec er dog i et vist omfang påvirket af afmatningen i verdensøkonomien. De betydelige udsving i kursen på amerikanske dollars samt den generelle tilbageholdenhed med at foretage nye investeringer har således påvirket selskabets omsætning negativt.

I 2009/2010 forventes en omsætning på 37-41 mio. kr. og et EBIT på 0-2 mio. kr. Selskabet forventer i løbet af året at investere omkring 9-12 mio. kr. i produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078