Nano-laboratorier skal være mere tilgængelige
Aalborg Universitets nano-laboratorier med 1.000 kvadratmeter renrum og et væld af andre unikke faciliteter bliver nu gjort mere tilgængelige for omverdenen. En ny udadvendt og erhvervsvenlig strategi skal tiltrække flere eksterne samarbejdspartnere og forskere fra andre fagområder.
Af Henrik Eilers
- Vi har nogle fantastiske faciliteter til forskning og undervisning, men de kan også bruges til at hjælpe virksomheder med at udvikle og kvalitetssikre deres produkter. Vi skal bare sørge for at gøre det tilstrækkeligt enkelt og attraktivt for virksomhederne at benytte muligheden. Fordelen for os vil til gengæld være interessante kontakter til erhvervslivet og en bedre økonomi, siger chefkonsulent Mette Herold-Jensen fra NanoLab.
Blandt nyskabelserne, som skal sikre et højere aktivitetsniveau, er et mere smidigt online-bookingsystem og en enklere model for afregning med private virksomheder. Desuden arbejdes der på at oprette et rådgivende panel med repræsentanter fra eksterne virksomheder, som allerede har erfaringer fra projekter med NanoLab.
Både store og små
I forvejen samarbejder NanoLab blandt andet med lysproducenten Martin Professional, som med millionstøtte fra Højteknologifonden forsker i intelligent miljøvenligt scenelys. Mette Herold-Jensen vil gerne have NanoLab med i tilsvarende prestigefyldte projekter fremover, men laboratorierne skal også være tilgængelige for små virksomheder og mindre opgaver.
- Eksempelvis har vi lige hjulpet en halmfyrsproducent med at dokumentere, hvorfor stenene i deres halmfyr fik en atypisk belægning efter brug. Ved hjælp af vores elektromikroskop kunne vi arbejde os gennem lagene og påvise, at belægningen stammede fra kalium, der var frigivet under halmafbrændingen, forklarer Mette Herold Jensen.
En af hendes pointer er, at mulighederne ikke er branchespecifikke. Det illustreres af spændvidden i de opgaver, NanoLab allerede har hjulpet virksomheder med at løse.
- Det ene øjeblik er vi med til at påvise årsagen til kvalitetsproblemer i avancerede svejsninger i industrien, og det næste finder vi frem til metoder til kvalitetssikring af kanylers overflader. Så teknologien kan anvendes meget bredt, uanset om formålet er kvalitetskontrol, produktsammenligninger eller udvikling af helt nye emner, siger Mette Herold-Jensen.
Kilde: Aalborg Universitet - http://www.aau.dk
