23948sdkhjf

B&O vil have nyt blod i bestyrelsen

På næste måneds ordinære generalforsamling vil B&O skifte to af koncernens bestyrelsesmedlemmer ud.
Lars Brorsen og Thorleif Krarup genopstiller ikke til B&O’s bestyrelse, og i stedet foreslås valg af Ole Andersen og Tue Mantoni.

Ole Andersen, som oprindeligt har en baggrund som cand.merc. og statsautoriseret revisor, blev efter ansættelser hos Arthur Andersen og Skandinavisk Holding chef for Corporate Finance hos Alfred Berg og senere global chef for Corporate Finance hos SEB Enskilda Securities. Fra 2003 til 2008 var han senior partner i EQT. Ole Andersen er formand for bestyrelsen i ISS og formand for bestyrelsen i Privathospitalet Hamlet.

Tue Mantoni, som har en baggrund som cand.merc. (mat.), blev efter ansættelse hos Bjørnskov & Co., Goldmann Sachs i London og McKinsey i København og London kommerciel direktør hos Triumph Motorcycles Ltd. i England, hvor han siden 2008 har fungeret som administrerende direktør.

- Ole Andersens profil er forretningsudvikling og finans, mens Tue Mantoni har grundig erfaring inden for luksusvarer, senest som administrerende direktør hos Triumph. Triumpf er et luksusbrand inden for motorcykelindustrien og har mange paralleller til Bang & Olufsens forretningsstruktur, idet Triumph har egen distribution og produktudvikling samt er i hård global konkurrence med de billigere japanske motorcykler, skriver B&O i en fondsbørsmeddelelse.

Udover de to nyvalg foreslår B&O’s bestyrelse genvalg af Jørgen Worning, Peter Skak Olufsen, Niels Bjørn Christiansen og Rolf Eriksen.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126