Svenskere vil starte batterifabrik
En gruppe svenske virksomheder er klar til at bygge en pilotfabrik til produktion af lithium-ion-batterier.
- Andre nationer har investeret store summer i udvikling af bedre batterier, men er ikke kommet så langt, som man skal tro. Vi kan lære af deres fejltagelser og komme med i løbet, siger Lars Avellán fra forskningsselskabet Swerea IVF, som var en af værterne for mødet.
I dag er Japan og Sydkorea førende inden for udvikling af nye batterier, men også i USA investeres der store summer. I Sverige mener Lars Avellán, at det vil være bedst for at fokusere på delkomponenter som fx elektrodepulver, separatorer og procesudstyr, men det vil kræve en svensk pilotfabrik.
Aktørerne mødes efter planen igen til efteråret, og til den tid skal et forstudie være færdigt. Efter planen skal fabrikken åbne i midten af 2011, og den vil angiveligt blive placeret i Vestsverige. Det er endnu usikkert, hvordan projektet skal finansieres.