23948sdkhjf

Stort fald i omsætningen hos Epoka

Pandrup-virksomheden formåede dog at fastholde et positivt resultat i 2009.
Epokas nettoomsætning endte på 195,0 mio. kr. i 2008, og det var ensbetydende med en klar tilbagegang fra 272,4 mio. kr. året før. Det smittede naturligt af på overskuddet før skat, som faldt fra 9,1 mio. kr. i 2007 til 1,1 mio. kr. i 2008.

- Ovenstående udvikling skal sammenholdes med, at selskabet i årsrapporten for 2007 forventede en nedgang i omsætningen for 2008 grundet forholdsvis stor omsætning på det mellemøstlige marked i 2007 samt opgradering af salgsstyrken med nye medarbejdere og salgskanaler i 2008. Faldet i omsætningen i 2008 har imidlertid været ca. dobbelt så stort som forventet, og dette tilskrives især, at de udenlandske salgskanaler ikke har levet op til forventningerne samt et lavere aktivitetsniveau i Mellemøsten end forventet. På denne baggrund lever resultatet for 2008 ikke helt til forventningerne, og må betegnes som ikke tilfredsstillende, skriver Epoka i sit årsregnskab.

Til gengæld vurderer Epokas ledelse, at finanskrisen ikke har haft negativ indflydelse på salget. Omsætningen i første kvartal 2009 ligger således lidt over omsætningen i samme kvartal 2008. Det vurderes at hænge sammen med kundernes øgede fokus på omkostninger og dermed interesse for køb af brugt it-udstyr.

I 2009 forventer man derfor en omsætning på 230 mio. kr. og ”et tilfredsstillende resultat”.

Kilde: Epoka årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078