23948sdkhjf

Danfoss vil lukke produktionen i Flensborg

Danfoss Household Compressors har planer om at lukke produktionen i Flensborg i løbet af i år. Det indebærer ikke lukning af hele lokationen og vil omfatte cirka 450 medarbejdere.
Ledelsen har informeret medarbejdere og tillidsmandsudvalget om planerne og forudser, at fremstillingen vil blive flyttet ud af Tyskland. Salget af Danfoss kompressorerne er gået kraftigt tilbage siden 2008. Dertil er salgspriserne under stort pres. På grund af den verdensomspændende krise er der ikke tegn på, at den økonomiske situation vil forbedres i den nærmeste fremtid. Derfor ser ledelsen sig tvunget til at planlægge vidtgående foranstaltninger, som vil føre til omfattende, strukturelle ændringer. Dette betyder dog ikke, at hele lokationen Flensborg lukker.

- Vi må desværre konstatere, at vi trods en lang række tiltag ikke er i stand til at skabe en rentabel forretning med udgangspunkt i Flensborg. Forretningsområdet Household Compressors lider ugentlige økonomiske tab i millionstørrelsen. Vi kan ganske enkelt ikke tillade os at fortsætte uden radikale ændringer, hvis vi vil undgå, at denne uholdbare situation skal skade koncernen som sådan, siger koncerndirektør og COO Kim Fausing.

Med henblik på at forbedre den finansielle situation har Danfoss Household Compressors allerede indført en lang række initiativer til at reducere omkostningerne, heriblandt for eksempel afvikling af overtimer, introduktion af arbejdsfordeling og fritstillelse af medarbejdere i forbindelse med den løbende omstrukturering. Alle disse initiativer har dog ikke i tilstrækkelig grad en positiv effekt.

Danfoss Compressors ser ingen anden udvej end blandt andet at indstille produktionen i Flensborg. Dette vil indebære, at fremstillingsprocessen flyttes til Kina og Slovakiet, hvor produktionsomkostningerne er lavere. Kompressorproduktionen i Flensborg hører under forretningsområdet Danfoss Household Compressors, som beskæftiger cirka 2.800 medarbejdere verden over.

Danfoss Compressors har indledt en dialog med tillidsmandsudvalget om udførelsen af planerne og sammen med tillidsmandsudvalget at støtte de berørte medarbejdere.

- Vi er i en presset situation og må lægge planer nu for at afværge endnu mere finansiel skade. Salget i år og formodentlig også næste år forventes at forblive på et meget lavt niveau. For at sikre Danfoss’ kompressorforretning i det lange løb må vi tilpasse vores omkostninger yderligere til den nuværende situation. Det er tvingende nødvendigt, at vi samtidig gør en stor indsats for at markedsføre nye, energieffektive og højt optimerede kompressorprodukter. Sådanne innovative produkter skal hjælpe os med at videreudvikle vores forretning, siger Mogens Søholm, Senior Vice President, Danfoss Household Compressors.

Planerne inkluderer ikke produkt- og teknologiudvikling, salg og nogle globale supportfunktioner, der er placeret i hovedkvarteret for Danfoss Household Compressors i Flensborg.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093