Detech i kraftig vækst
I modsætning til mange andre virksomheder, hvis regnskabstal bærer præg af finanskrisen, kan Detech melde om kraftig vækst.
Direktør og ejer Martin Ettrup overtog tidligere i år Henrik Warrers andel af virksomheden, og han er meget tilfreds med den udvikling, Detech som er inde i.
- Det har medført, at firmaets tro på fremtiden er yderst positiv og medfører store forventninger til øget vækst. I vores vækststrategi forventer vi en tredobling af omsætningen indenfor en periode på tre år, siger han.
- Vi får mange henvendelser fra markedet, og vi har fået en del nye kunder den seneste tid. De tilbagemeldinger, vi får fra kunderne, er positive og giver os en stærk tro på, at vores vækst fortsætter i fremtiden, fortsætter Martin Ettrup.
Virksomheden er opdelt i tre forretningsområder: elektronikproduktion, plastsvejsemaskiner og udvikling, og Martin Ettrup har store ambitioner for alle tre forretningsområder, og han har derfor igangsat forskellige tiltag med henblik på at sikre størst mulig succes indenfor alle områder.
- Et vigtigt fokus mål for os hedder, at vi vil være Danmarks bedste prototypeleverandør, og det vil vi blandt andet opnå ved at være bedst på tre parametre: hastighed, kvalitet og service. Derudover har vi per 1. maj ansat Niels H. Mortensen som produktionschef for vores elektronikproduktion. Det er en stor styrkelse af dette forretningsområde, og det er Niels’ ansvar at sikre kvalitet i den del af forretningen. Han kommer fra en stilling som Engineering Manager hos Danfoss A/S (Floor Heating divisionen i Vejle). Før det var Niels ansat hos virksomheder som blandt andet Velux og Senmatic, og alt i alt har Niels ca. 20 års erfaring med elektronikproduktion, fortæller Martin Ettrup.
- Vores øvrige team består af erfarne og højt specialiserede medarbejdere, som både arbejder
internt og eksternt med vores kunders udviklingsprojekter. Vi er kendt for at være fleksible
og for at levere løsninger med stor kvalitet og kort time-to-market, slutter han.
Kilde: Detech - http://www.detech.dk