Produktnyhed: Stikforbindelser til områder med lav spænding
I stationære eller mobile kompressorer anvendes serie 713-komponenterne fra multistiksystemet Mini HD: stift- og fjederlister med to tilslutninger på række til ledere på 1,5 mm2 og med vibrationssikker CAGE CLAMP-tilslutning. Stikforbindelserne anvendes i områder med lav spænding.
Stikkets forside har yderligere mulighed for kodning og giver 100 % beskyttelse mod fejlstik og dermed en sikker betjening. Fjederlisten er kun 16 mm bred. Det er muligt på grund af en særlig placering af CAGE CLAMP-fjederen i klemmen. Der er lagt særlig vægt på beskyttelse af stifterne. De er anbragt i selvstændige kamre, og dermed er stiftlisten også berøringsbeskyttet i ikke-tilsluttet tilstand (IP 20). Dette beskytter mod mekaniske påvirkninger, fx under fremstillingsprocessen, og er særligt nyttigt i barske omgivelser. Samtidig gør det stiftlisten meget stabil. Til stikforbindelser, der skal afmonteres oftere, fås en variant med udløsemekanisme og stopmulighed. De disponible poltal varierer i to spring fra 6 til 36. Serie 713 fås med et rastemål på 3,5 mm.
Kilde: WAGO - http://www.wago.dk