Danmark eksporterer overvågningsteknologi for millioner
Når udenlandsk politi eller efterretningstjenester skal købe ny overvågningsteknologi, falder valget ofte på en dansk leverandør.
I de seneste to år har danske firmaer eksporteret særligt indgribende overvågningssystemer for i gennemsnit 218 mio. kr. årligt til lande uden for EU. Det viser en opgørelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet på forespørgsel fra Information.
Tallet er mere end dobbelt så højt som i 2013, hvor Erhvervsstyrelsen ifølge bogen Spionfabrikken opgjorde tallet til 92 mio. kr. Da opgørelsesmetoden her er en anden, er det dog uvist, om det skyldes, at eksporten er vokset, eller om der bare er kommet tal på en større del af eksporten.
- Det er en eksport af et væsentligt beløb, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri.
- Så selvfølgelig er det et vigtigt eksporterhverv.
Ifølge Udenrigsministeriet er en tommelfingerregel, at det i gennemsnit medfører ét job i Danmark, hver gang der eksporteres for 1,5 mio. kr.
Lægger man det til grund, svarer det til, at den danske overvågningsindustris eksport til lande uden for EU sikrer omkring 150 arbejdspladser. Det er lidt færre end de omkring 200 medarbejdere, som det førende danske overvågningsfirma, BAE Systems Applied Intelligence fra Nørresundby, beskæftiger i Danmark.
Diktaturstater
Succesen har dog en bagside. Den danske eksport af overvågningssystemer har især det seneste år fået hård kritik af menneskeretsorganisationer og privatlivsforkæmpere, fordi diktaturstater, der er kendt for at slå hårdt ned på journalister og menneskeretsaktivister, er blandt kunderne.
Som Information tidligere har afdækket, har den britiske våbengigant BAE Systems’ danske datterselskab eksempelvis solgt et system til masseovervågning af internettrafik til regimet i De Forenede Arabiske Emirater. Erhvervsstyrelsen har blandt andet også givet danske firmaer tilladelse til at demonstrere sådanne systemer for potentielle kunder i Vietnam og Kina.
På den baggrund er der ikke noget at råbe hurra for, mener Amnesty International.
- Vi ved, at det lige præcis er overvågningsteknologi, som ligger til grund for, at menneskeretsaktivister, advokater eller journalister i autoritære lande bliver fængslet, torteret og forfulgt, siger generalsekretær Trine Christensen.
- Det kan ikke være den form for vækst, Danmark ønsker at bidrage til. Det kan vi kun advare imod, uanset hvilken økonomisk gevinst der er.
Det synspunkt deler Dansk Industri ikke.
- Danmark har en restriktiv tilgang til eksportkontrol, og derfor må man have fuld tiltro til, at eksporten sker under hensynstagen til de forskellige kriterier, der ligger til grund for at man kan tillade eksport, siger Peter Bay Kirkegaard.
- Vi må gå ud fra, at de eksporttilladelser, der gives fra Danmark, sker til fuldt legitime formål.
Når myndighederne vurderer, om der skal gives tilladelse til eksport af overvågningsteknologi, skal de ifølge EU’s regler for eksportkontrol inddrage "alle relevante hensyn" – herunder om der er risiko for, at produktet kan blive brugt til at krænke menneskerettighederne.
De er dog ikke forpligtet til at nægte at udstede en eksporttilladelse, hvis det er tilfældet. De kan i stedet vælge at vægte eksempelvis hensynet til økonomisk vækst og jobskabelse højere. Da hverken Erhvervsstyrelsen eller Udenrigsministeriet vil kommentere konkrete sager, har det ikke været muligt for Information at opklare, hvilke vurderinger der lå til grund for tilladelserne. Det fremgår heller ikke af de sagsakter, Information har fået aktindsigt i.
Tre typer overvågningsteknologi er i dag omfattet af EU’s regler for eksportkontrol – og dermed af Erhvervsstyrelsens opgørelse. Det gælder systemer til overvågning af internettet, teknologi til overvågning og forstyrrelse af mobilkommunikation samt såkaldt "indtrængningssoftware", der kan give fuld kontrol over en mobil, tablet eller computer. Danmark har de seneste to år udelukkende haft eksport af systemer til internetovervågning.
Systemer i den kategori er blandt andet i stand til at lave "udtræk af udvalgte metadata og applikationsindhold (for eksempel stemmer, videoer, beskeder, vedhæftede filer)". Og de er "specielt udviklet til" at søge i "data eller datasæt vedrørende en person" samt til at "kortlægge en enkeltpersons eller en gruppe af menneskers sociale netværk". Det fremgår af EU’s liste over produkter, der er omfattet af eksportkontrol.
Ifølge eksperter er kun meget indgribende systemer, som traditionelt vil blive brugt af politi eller efterretningstjenester, omfattet af denne kategori på kontrollisten. For at et produkt skal blive omfattet af kategorien, skal det have specifikationer tilsvarende det masseovervågningssystem, som den franske virksomhed Amesys i 2011 blev afsløret i at have solgt til Gaddafi-regimet i Libyen. I Frankrig kører i øjeblikket en retssag, der skal afgøre, om Amesys som følge af salget er medskyldig i tortur.
Originalartikel: https://www.information.dk/indland/2017/03/danmark-eksporterer-overvaagningsteknologi-millioner?lst_frnt
