23948sdkhjf

Høj aktivitet flytter Prevas i nye lokaler

Mere plads til udviklingshusets stadig voksende afdeling i Aarhus

Høj aktivitet i udviklingsafdelingen og mange nye medarbejdere får Prevas til at rykke afdelingen i Aarhus til nye og større lokaler.

Den østjyske afdeling råder nu over næsten 900 m2 kontor og laboratorie samt plads til projektrum.

- I Aarhus bliver vi cirka 40 inden for den næste måned, og planen er at vokse med yderligere fem i løbet af året. Dette ser umiddelbart ud til at kunne dække vores behov i en længere periode fremover - i lokalerne er der dog plads til plus 50, oplyser Søren W. Mathiasen, vice president sales & marketing ved Prevas til Electronic Supply.

- Det er ikke et mål i sig selv at være ”mange”, men at have en kritisk masse inden for alle vores fagområder, således at vi er i stand til håndtere efterspørgslen – og ikke mindst, samtidig at bevare vores ”DNA”, tilføjer han.

Prevas har 70 ansatte i Danmark nogenlunde ligeligt fordelt på kontorerne Aarhus og Herlev. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125