23948sdkhjf

Fireårig opgave til Invisio

Stor engelsk ordre til producenten af kommunikationssystemer

Invisio er sammen med partneren Marlborough Communications (MCL) blevet tildelt en fireårig kontrakt af det britiske forsvarsministerium. Det oplyser producenten af kommunikationsløsninger og -systemer i en pressemeddelelse.

Opgaven omfatter hørerbeskyttelse samt kommunikationstilbehør til specialiseret brug til lands til vands og i luften.

Værdien af kontrakten er i udgangspunktet 9,9 mio. pund (85 mio. kr.), hvoraf Invisio modtager cirka 8 mio. pund (68 mio. kr.). En option på et femte år samt en komplet opdatering efter to og et halvt år er ikke inkluderet i ordren.

- Kontrakten er endnu en vigtig milepæl i Invisios tilstedeværelse i Storbritannien. Den understreger tilliden, vores kunder har til vores tilbud og systemets betydning på både operationel effektivitet og beskyttelse af de britiske væbnede styrkers personel, udtaler Lars Højgård Hansen, CEO i Invisio.

Kontrakten følger i fodsporet på en tidligere, som det britiske forsvarsministerium indgik med selskabet i 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079