23948sdkhjf

Vagtskifte i Højteknologifondens bestyrelse

Videnskabsminister Helge Sander har i dag udpeget fire nye medlemmer til bestyrelsen for Højteknologifonden.
Og der bliver øget kvindelig indflydelse, når fonden i fremtiden skal foretage sine uddelinger. Helge Sander har budt velkommen til:

Professor Anja Boisen, leder af NanoSystems Engineering ved DTU Nanotech
Administrerende direktør Ulla Brockenhuus-Schack, DTU Symbion Innovation
Administrerende direktør Kirsten Drejer, Symphogen
Group vice president Conni Simonsen, Grundfos Mana

Det betyder samtidig et farvel til fire andre medlemmer af Højteknologifondens bestyrelse gennem flere år:

Bestyrelsesmedlem Claus Bræstrup, tidl. CEO Lundbeck A/S
Prodekan og professor Katherine Richardson Christensen, Københavns Universitet
Direktør Ulla Röttger, I/S Amagerforbrænding
Seniorforsker Nan-Yu Topsøe, Haldor Topsøe A/S

Der blev indsendt forslag om 60 velegnede kandidater til bestyrelsen. Videnskabsministeren har således genbeskikket fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden for Højteknologifondens bestyrelse, Jørgen Mads Clausen, der tillige er bestyrelsesformand for Sauer-Danfoss og formand for DI Energibranchen. De øvrige, genbeskikkede medlemmer af Højteknologifondens bestyrelse er:

Bestyrelsens næstformand, professor Klaus Bock
Professor, dekan Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet
Administrerende direktør Jukka Pertola, Siemens i Danmark
Administrerende direktør Michael Stevns, Mejeriforeningen.

Kilde: Højteknologifonden - http://www.hoejteknologifonden.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109