23948sdkhjf

Silicon Valley flytter til København

Den anerkendte amerikanske uddannelsesinstitution og tænketank Singularity University er netop rykket ind i København under navnet SingularityU Denmark

Innovations- og uddannelsesinstitutionen Singularity University etablerer en ny organisation i Danmark. SingularityU Denmark, som den danske gren hedder, får
til huse i Titanhus, en 5000 m2 bygning i København N. Herfra vil man arbejde med både etablerede virksomheder, iværksættere og offentlige institutioner for at skabe nye muligheder for innovation og vækst i Danmark og globalt.

- SingularityU Denmark bliver et sted, hvor vi får en unik mulighed for at kombinere den teknologiske ekspertise og begejstring fra Silicon Valley med bl.a. det høje forsknings- og uddannelsesniveau, vi har i Skandinavien, siger Laila Pawlak, der er CEO for SingularityU Denmark.

De første virksomheder er flyttet ind, og bygningen kommer også til at huse bl.a. en café, møde- og konferencefaciliteter og et makerspace, som er et moderne værksted udstyret med de nyeste maskiner og 3D printere, så det bliver nemt at lave prototyper.

Stifterne Laila Pawlak og Kris Østergaard er begge faculty på Singularity University i Silicon Valley og står bl.a. bag diverse uddannelses- og acceleratorprogrammer samt det danske iværksætterhus Dare2mansion.

Naboerne tror på vækst og synergi
SingularityU Denmark får base i krydsfeltet mellem Østerbro og Nørrebro i Copenhagen Science City. 

Thomas Bjørnholm, formand for Copenhagen Science City og prorektor på Københavns Universitet siger:

- Vi byder SingularityU Denmark velkommen til Copenhagen Science City, og glæder os over, at de vil være med til at udvikle mulighederne i vidensbyen, som i forvejen byder på forskning, virksomheder og uddannelse i verdensklasse. SingularityU vil være en vigtig kilde til inspiration for virksomheder, forskere og studerende til at skabe nye gennembrud. Dermed kan vi tiltrække flere internationale virksomheder og talenter til Greater Copenhagen.

SingularityU Denmark planlægger en lang række uddannelses- og innovationsprogrammer, der kombinerer den nyeste viden inden for eksponentielle teknologier med fremtidens virksomhedsdrift.

Glæde i Erhvervsministeriet 
Digitalisering står højt på regeringens dagsorden og erhvervsminister Brian Mikkelsen hilser det nye samarbejde velkommen.

- Danmark skal være helt fremme i den digitale omstilling, og udnytte digitaliseringen til at skabe vækst og forbedre vores samfund til glæde for alle danskere. Det kræver blandt andet, at medarbejdere, ledere og iværksættere hele tiden er opdateret om den nye teknologis muligheder. At Singularity University vælger at placere deres internationale hub i Danmark, er en anerkendelse af de potentialer, vi har her i Danmark og giver flere danske virksomheder mulighed for at komme på forkant med den digitale udvikling, siger Brian Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516