23948sdkhjf

Nokia tror på øget markedsandel i USA

Den finske mobiltelefon-gigant arbejder hårdt på at udvide sin spinkle markedsandel på det amerikanske marked.
I de seneste år er det ikke lykkedes Nokia at vinde de amerikanske forbrugeres gunst, og derfor står den finske mobiltelefonproducent i dag med en beskeden markedsandel på det store marked. Grunden er, ifølge Nokia selv, at man i lang tid ikke tilpassede sine telefoner til den enkelte teleoperatør i USA. Det skriver Computerworld.

- For at få succes her - og det er vigtigt at få succes her - så var vi nødt til at gribe det an fra teleoperatør til teleoperatør, siger Mark Louison, Nokias direktør i Nordamerika, til Computerworld.

For at øge succesen i USA har Nokia derfor investeret i blandt andet amerikanske forskningsenheder, og nu begynder man at se de første resultater. Blandt andet har man indgået et samarbejde med AT&T, hvor man har tilpasset E71x-telefonen til AT&T’s specifikationer. Derudover har man lanceret en telefon i samarbejde med teleoperatøren Verizon.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078