23948sdkhjf

DTU bedst i Norden til samarbejde med erhvervslivet

En ny opgørelse over universiteters samarbejde med erhvervslivet placerer DTU som nr. 1 i Norden og cementerer derved, at der på DTU bedrives forskning, der er til gavn for samfundet.
Når det gælder samarbejde med erhvervslivet, er DTU nr. 1 i Norden, nr. 3 i Europa og nr. 10 i verden. Disse placeringer har DTU for nylig opnået på en rangliste udformet af CWTS (Center for Science and Technology Studies) ved det hollandske Leiden Universitet.

CWTS har taget udgangspunkt i en liste over de 350 største forskningsuniversiteter i verden opgjort på baggrund af antallet af artikler i citationsdatabasen Web of Science i årene 2002-2006. Derefter er universiteternes samarbejde med erhvervslivet målt ud fra antallet af sampublikationer med private virksomheder.

Førstepladsen på ranglisten indtages af et af DTU’s partneruniversiteter, Eindhoven University of Technology.

Til gavn for samfundet
Sampublikationerne mellem DTU og erhvervslivet omhandler alt fra grundforskning til anvendt forskning og viser, at de to parter kan drage nytte af hinanden i alle forskningens faser. DTU’s rektor, Lars Pallesen, er ikke overrasket over placeringen på ranglisten:

- Vores placering på ranglisten er et udtryk for, at vi foretager en nytteafvejning i vores forskning for at sikre, at såvel vores grundforskning som vores anvendte forskning er til gavn for samfundet. At vi så også er blandt de bedste til det, går fint i tråd med vores ambition om at være blandt de ti førende tekniske universiteter i Europa. Desuden viser topplaceringen til Eindhoven University of Technology, at DTU ikke alene er blandt de bedste, men også samarbejder med de bedste, udtaler Lars Pallesen.

Listen ser således ud:
  • Eindhoven University of Technology, Holland
  • Tokyo Institute of Technology, Japan
  • Osaka University, Japan
  • Delft University of Technology, Holland
  • Keio University, Japan
  • Tohoku University, Japan
  • University of Tokyo, Japan
  • Indiana University Purdue University Indianapolis, USA
  • Hokkaido University, Japan
  • DTU - Technical University of Denmark, Danmark
  • University of Tsukuba, Japan
  • Korea Advanced Institute of Science & Technology, Korea
  • Chalmers University of Technology, Sverige
  • KTH - Royal Institute of Technology, Sverige
  • Kyoto University, Japan
  • Nagoya University, Japan
  • Kobe University, USA
  • Medical University of Vienna, Østrig
  • Chiba University, Japan
  • University of Medicine & Dentistry of New Jersey, USA

Kilde: DTU - http://www.dtu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078