Ericsson fik beskedent overskud i Danmark
Den svenske telekom-gigant havde pæn vækst i Danmark i 2008. Engangsinvesteringer spiste dog det meste af overskuddet.
Virksomhedens ledelse betegner årets resultat som tilfredsstillende og understreger samtidig, at det er påvirket negativt af engangsinvesteringer i nye forretningsområder.
I 2009 forventer man dog en forbedret indtjening som følge af omkostningsreduktioner inden for de nye forretningsområder. Omsætningen forventes at være på niveau med 2008.
- Ericsson forventer i 2009 at fastholde sin førerposition på markedet for netværksløsninger til bredbånd og multimedie og at udnytte den position, vi har skabt os på området for etablering, drift og vedligeholdelse af teleselskabernes netværk, skriver Ericsson i sit årsregnskab.