23948sdkhjf

Data Respons udbyder nu kurser i FPGA-udviklingsmetodik

Mange FPGA-projekter kunne med fordel have en mere stringent styring fra start til slutprodukt og en mere metodisk udviklingsproces. De fordele vil Data Respons nu åbne op for gennem kurser i FPGA-udviklingsmetodik.
FPGA-teknologien giver en lang række fordele - mindre formfaktor, større fleksibilitet, bedre udnyttelse af kodegenbrug m.v. Men det fordrer en struktureret udviklingsproces. Og det er en krævende disciplin, som kræver stringent metodik og gedigent overblik, så FPGA-designeren kan styre de mange tråde og holde linjen klar.

På det første af en række kurser i FPGA-udviklingsmetodik behandler Data Respons mange af de metodiske og procesrelaterede problemstillinger, som en FPGA-designer står over for under FPGA-udviklingen. Problemerne uddybes gennem teori og eksempler.

Målet er at gøre deltagerne til væsentlig bedre FPGA-designere, ved at de får større indsigt i en mere struktureret måde at designe, kode, analysere og verificere FPGA-designs på.

Kurset tilbydes i samarbejde med norske Digitas, som er specialister inden for FPGA-udvikling, og lægger vægt på, at deltagerne kan anvende den tillærte viden i praksis under udviklingsarbejdet med FPGA-teknologien.

De første kurser starter op i marts. Mere information findes på: http://www.datarespons.dk/fpga .

Kilde: Data Respons - http://www.datarespons.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094