23948sdkhjf

Vindmølle-underleverandører tror på vækst i 2009

Vindmøllebranchen lader sig ikke slå ud af finanskrisen. Det fastslår formanden for Vindmølleindustrien.
- Vi kan mærke finanskrisen, men vindmøllebranchen er ikke slået ud, og de fleste af vores medlemmer venter fremgang også i år, konstaterer direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, til Børsen.

Interesseorganisationen har lavet en rundspørge blandt sine ca. 200 medlemmer, og den viser, at de samlet forventer en vækst på 5-8 % i 2009. Samtidig viser den, at virksomheder, der kun leverer til vindmølleindustrien, er langt mere optimistiske, end virksomheder der er bredere funderet og fx også leverer til bilindustrien. Undersøgelsen viser også, at de fleste virksomheder forventer, at væksten er tilbage på niveauet før finanskrisen allerede i 2010.

Samtidig slår undersøgelsen fast, at de historier om masseafskedigelser, der har været fremhævet i medierne ikke er retvisende for branchen som helhed. Faktisk melder hele 13 % af de adspurgte virksomheder om, at de ved udgangen af februar 2009 har flere ansatte end på samme tidspunkt i 2008. Kun 5 % melder om færre ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079