23948sdkhjf

Stigende underskud hos RTX

Første kvartal blev endnu en skuffelse for den nordjyske telekom-virksomhed. På trods af en svagt stigende omsætning faldt underskuddet yderligt.
Nettoomsætningen for de fortsættende aktiviteter udgør 53,1 mio. kr. i første kvartal mod 51,7 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat af primær drift (EBIT) for de fortsættende aktiviteter udgør -13,3 mio. mod -11,0 mio. i samme periode sidste år.

Samtidig nedjusterer koncernen forventningerne til nettoomsætning og indtjening for indeværende regnskabsår 2008/2009. Nettoomsætningen for de fortsættende aktiviteter forventes at udgøre 200-230 mio. kr., og der forventes et resultat af primær drift (EBIT) for de fortsættende aktiviteter på omkring -30 mio. kr.

- De opnåede driftsmæssige resultater i første kvartal blev lavere end forventet, idet RTX Telecom-koncernen i forhold til samme periode sidste år realiserede en svagt stigende nettoomsætning, men et faldende resultat af primær drift (EBIT). Det faldende EBIT fremkommer primært som følge af et skift i produktmikset samt en stigning i kapacitetsomkostningerne, blandt andet forøgede hensættelser til imødegåelse af tab på debitorer. Ledelsen fortsætter med yderligere tiltag for at sænke koncernens kapacitetsomkostninger og øge indtjeningsmarginalerne. I løbet af de kommende måneder vil ledelsen og den nytiltrådte bestyrelse gennemgå og tilpasse de lagte strategier til det udfordrende økonomiske miljø, som koncernen nu opererer i, skriver RTX i sit kvartalsregnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08