23948sdkhjf

GN Store Nord spår vanskeligt 2009

Den danske høreapparats- og headsetproducent kæmper stadig med vanskelige markedsforhold. Specielt datterselskabet GN Netcom bidrager stadig negativt til driften.
I 2008 endte GN’s samlede omsætning på 5,624 mia. kr., hvilket er en tilbagegang på ca. 350 mio. kr. i forhold til 2007. Årets resultat endte med et underskud på 56 mio. kr. mod sidste års minus på 67 mio. kr.

- 2008 var et udfordrende år for GN. Vi har implementeret en ny virksomhedsstruktur, en række større forandringstiltag og væsentlige omkostningsreduceringstiltag. De igangsatte programmer er begyndt at vise resultater, vores produkt-pipeline er lovende, og jeg mener, at vi er ved at lægge kimen til en positiv udvikling i GN i de kommende år, siger formand for GN's bestyrelse, Per Wold-Olsen.

Igen i 2008 var det datterselskabet GN Resound, der bidrog med overskud, mens GN Netcom endte med røde tal på bundlinjen. Omsætningen i GN ReSound endte på 3,178 mia. kr. og EBITA endte på 163 mio. kr. I GN Netcom omsatte man for 2,430 mia. kr. og endte med et EBITA på -71 mio. kr.

I 2009 forventes en omsætning i GN Netcom på ca. 2 mia. kr. På baggrund af denne omsætning forventes et EBITA inklusive engangsposter på ca. -100 mio. kr. Omsætningen i GN ReSound forventes at være ca. 3 mia. kr. og et EBITA på ca. 200 mio. kr.

- GN forbereder sig aktivt på vanskelige markedsforhold i 2009. Der planlægges omfattende omkostningsreduktioner i såvel GN Netcom som GN ReSound. Det samlede EBITA for GN forventes at blive på ca. samme niveau som i 2008, på trods af at omsætningen ventes at falde væsentligt til et niveau på ca. 5 mia. kr., hvilket svarer til den forventede markedsudvikling, skriver GN Store Nord i sin årsrapport.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109