23948sdkhjf

Motorola-folk starter ny antenne-virksomhed

En gruppe af de medarbejdere, der blev afskediget hos Motorola i Aalborg før jul, springer nu ud i livet som selvstændige.
Morten Christensen, der var teamleder for Motorolas antennegruppe i Aalborg, har sammen med 11 kolleger startet virksomheden EMC Antenna Development and Testing Group. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Lige nu holder de 12 fyrede Motorola-ansatte til på Aalborg Universitet, og her er en virksomhedsplan ved at tage form. Den nye virksomhed ser nemlig ikke blot sig selv som leverandør af antenneløsninger til mobiltelefonindustrien, men peger på at alt elektronisk udstyr, der bygger på radiokommunikation, kan få gavn af de nordjyske antennekompetencer.

Og referencerne taler deres tydelige sprog hos EADT Group. De 12 ingeniører var med i udviklingen af Motorolas ZN5 mobiltelefon, hvor antennen ikke fyldte mere end en kobberstrimmel på syv-otte centimeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08