Flextronics sælger ungarsk fabrik til Lego
Den danske legetøjsproducent overtager nu også selv ansvaret for koncernens produktion i Ungarn.
- Vi har måttet konstatere, at vores samarbejde med Flextronics ikke har fungeret efter hensigten, hvorfor vi har besluttet at opsige aftalen, udtaler Niels Duedahl, der er forsyningsdirektør i Lego, til Ingeniøren.
Lego vil dog stadig fastholde produktionen i lavtlønslandene, men samtidig understreger Niels Duedahl, at man også beholder en produktion på 1.000 medarbejdere i Billund. Målet med insourcingen er at skabe kortere vej fra ide til færdigt produkt.