23948sdkhjf

Kraftigt faldende overskud hos Nokia

Nokia er for alvor blevet ramt af finanskrisen, og salget af mobiltelefoner faldt markant i fjerde kvartal.
Samlet set solgte Nokia 113 mio. mobiltelefoner i fjerde kvartal af 2008. Det betød et fald på 15 % i sammenligning med fjerde kvartal 2007. Af samme grund blev koncernens overskud reduceret til en tredjedel sammenlignet med 2007. I fjerde kvartal af 2008 havde man et plus på 576 mio. euro mod 1,8 mia. euro året før.

Samtidig kunne Nokia også konstatere, at konkurrenterne haler ind på dem. Ved udgangen af kvartalet havde man en markedsandel på 37 %, hvilket er en tilbagegang på næsten 3 procentpoint i forhold til 2007.

Og der er ikke udsigt til de store forbedringer i 2009. Her forventer Nokia nemlig, at salget vil falde mindst 10 % sammenlignet med 2008

Kilde: Nokia - http://www.nokia.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078