23948sdkhjf

Ambu forventer mere af året

Ambu opjusterer forventninger til helåret efter endnu et stærkt 1. kvartal med en organisk vækst på 11%, en EBIT-margin på 12,7% og frie pengestrømme på 43 mio. kr.

- På baggrund af et stærkt 1. kvartal sidste år er det glædeligt, at vi kan starte året med tocifret vækst og en væsentligt forbedret indtjening. Væksten er drevet af salget til hospitaler, og salget af vores videoskoper til engangsbrug udvikler sig fortsat positivt. Vi opjusterer vores forventninger til vækst og frie pengestrømme og er dermed godt positioneret i forhold til de finansielle målsætninger for 2016/17, siger administrerende direktør Lars Marcher i en selskabsmeddelelse.

Omsætningen voksede i 1. kvartal med 11 procent i både lokal valuta og danske kroner.

Forretningsområdet Anaesthesia vokser med 19 procent og udgør den samlede vækst for gruppen, da området Patient Monitoring & Diagnostics bidrager med 0 procent vækst.

Med hensyn til vækst bidrog Europa med 5 procent, Nordamerika med 12 procent og Resten af Verden med 36 procent.

Opjustering til lidt større tocifret vækst
Efter den gode start på regnskabsåret bliver forventningerne til 2016/17 opjusteret.

Nu forventes en organisk vækst i niveauet 9-11 procent mod hidtil 8-10 procent, en EBIT-margin før særlige poster uændret i niveauet 18 procent samt frie pengestrømme før særlige poster i niveauet 200 mio. kr. mod hidtil 175 mio. kr.

Særlige poster udgøres af integrationsomkostninger vedrørende ETView Medical Ltd., og forventes i niveauet 10 mio. kr. mod hidtil 15-20 mio. kr.

Ambu A/S
mio. kr. 1. kvt. 2016/17 1. kvt. 2015/16
Nettoomsætning  512 462 
Bruttoresultat 275 243 
Resultat af primær drift  65 46 
Resultat før skat  62 44 
Periodens resultat  48 31 
Egenkapital 1.002 940 
Aktiver  2.531 2.366 
Regnskabsperioden dækker 1.oktober 2016 - 31. december 2016
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078