23948sdkhjf

Thrane & Thrane afskediger 90

Thrane & Thrane fortsætter arbejdet med at omlægge en række funktioner inden for supply chain for at udnytte ressourcerne mere effektivt.
- De senere års rationalisering i form af outsourcing af store dele af produktionen muliggør, at en række produktionsopgaver kan samles i Aalborg. Også andre aktiviteter inden for produktudvikling, systemer, salg og administration er gennemgået med henblik på at forenkle organisationen og øge effektiviteten, skriver Thrane & Thrane i en fondsbørsmeddelelse.

Ændringerne ventes gennemført i løbet af foråret og sommeren 2009 og forventes samlet at medføre, at omkring 90 af koncernens ca. 700 medarbejdere bliver opsagt, heraf hovedparten inden for produktion.

De samlede besparelser som følge heraf ventes at udgøre ca. 30 mio. kr. om året, når ændringerne er gennemført. Omkostningerne ved ændringerne vil udgøre ca. 14 mio. kr., som udgiftsføres samlet i regnskabsårets tredje kvartal og dermed i indeværende regnskabsår.

- Ændringerne vil blive tilrettelagt og gennemført sådan, at kvaliteten af Thrane & Thranes produkter sikres, lige som den høje leveringssikkerhed vil blive fastholdt, skriver Thrane & Thrane i fondsbørsmeddelelsen.

Afsætningen af Thrane & Thranes produkter udvikler sig i overensstemmelse med de hidtidige forventninger. Den globale økonomiske situation indebærer imidlertid en forøget markedsusikkerhed, så den besluttede effektivisering skal også ses i lyset heraf.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078