23948sdkhjf

Bedste resultat i 10 år for BB Electronics

Fokus på investeringer, salgsaktiviteter og LEAN i 2008 førte til det bedste resultat i de sidste 10 år for elektronikvirksomheden BB Electronics i Horsens.
BB Electronics, der producerer elektronik til industri-, telekommunikation og medico-segmenterne, offentliggør i slutningen af marts 2009 den endelige reviderede årsrapport, som vil indeholde et resultat for regnskabsåret 2008 med et EBITDA i størrelsesordnen 50-55 mio. kr. samt et resultat før skat i størrelsesordnen 18-22 mio. kr. samt en fornuftig soliditet i størrelsesordnen 30-35 %. Resultatet skal primært tilskrives effektiviseringer som følge af LEAN, en række investeringer i kapacitetsudvidelser samt udvikling af forretningen med nye og eksisterende kunder - ikke mindst inden for hightech-områder i små og mellemstore serier, der er BB Electronics’ kerneområde.

Virksomhedens Technology Centre, der blev etableret i slutningen af 2007, har oplevet en stærk vækst i produktionen af prototyper i løbet af 2008, hvilket blandt andet er resultatet af en betydelig investering i state-of-the-art produktionsudstyr af samme høje standard, som i fabrikkerne, så centeret i dag kan tilbyde kunderne hurtige prototyper af høj kvalitet, og samtidig kan overførsel til serieproduktion ske hurtigt og kosteffektivt.

- Vi ser nu resultatet af de kraftige investeringer, vi foretog i løbet af 2008 blandt andet i vores Technology Centre, men også i alle vores tre andre fabrikker. Det er positivt at opleve, at vores kinesiske fabrik fortsætter den sunde udvikling i 2008, hvilket vi forventer vil fortsætte i 2009, siger administrerende direktør i BB Electronics, Knud Andersen.

- Lukningen af fabrikken i Sønderborg i slutningen af 2007 med den efterfølgende overflytning af produkter, er endeligt tilendebragt i løbet af første halvår 2008. Vi har desuden oplevet en meget positiv udvikling i vores forretning med nye kunder, hvor vi i løbet af året har indgået aftaler med flere end 20 nye kunder. Vores forventninger til 2009 er positive, og der forventes en omsætning på mindst det samme niveau som i 2008 samt en stigende indtjening, men BB Electronics vil dog være i stand til at producere væsentligt mere pga. de førnævnte investeringer i kapacitetsudvidelser, fortsætter Knud Andersen.

Kilde: BB Electronics - http://www.bbelectronics.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125