23948sdkhjf

Sønderjysk fladskærmsproducent jagter investorer

Nye investorer skal være med til at øge væksten hos Sønderborg-virksomheden ViewNet A/S.
Hos ViewNet producerer man hovedsageligt LCD-skærme til high end-segmentet samt til fx hoteller og industrien som displayløsninger. Ifølge ViewNets direktør og ejer, Lars Dalvig, er potentialet i virksomhedens produkter dog større, end den nuværende afsætning afspejler, men hvis man for alvor skal vokse i fremtiden, kræver den en ekstern investor. Det skriver Erhvervsbladet.

- Vi er teknikere, og den markedstilgang, vi har nu, rækker ikke i fremtiden. Desuden kan vi mærke følgerne af finanskrisen, og vore eksisterende kunder i tv-segmentet har ikke aftaget de mængder, vi havde budgetteret med, udtaler Lars Dalvig til Erhvervsbladet.

Han afviser derfor ikke, at en ekstern investor kan overtage aktiemajoriteten i selskabet med henblik på at sikre fremtidig vækst. Også virksomhedens anden hovedaktionær, ejeren af OJ Electronics, Leif Christiansen, der har 20 % af aktierne, er åben overfor nye investorer.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079