Solgte 200 robotter på tre dage
Siden etableringen i 2014 har Kubo solgt 200 læringsrobotter. Så skød firmaet en crowdfundingkampagne i gang.
Efter de første 24 timer havde 70 personer og virksomheder forudbestilt omkring 100 robotter. Det skriver Jern & Maskinindustrien.
- Det er gået rigtigt hurtigt det første døgn. Vi har nået 60 procent af det beløb, som vi egentlig har en måned til at nå op på. Vi har forberedt os i op mod et halvt år på lanceringen af vores kampagne, så det er fedt at få så positiv respons, siger Tommy Otzen, administrerende direktør og medstifter af Kubo, til mediet.
På bare tre dage rundede var der ordrer på 200 robotter og firmaet havde rejse de 30.000 dollars eller 210.000 kr., som var kampagnens økonomiske mål for en hel måned.
Tommy Otzen fortæller, at omkring halvdelen kommer fra Danmark, mens resten er fra USA, Malaysia og omkring 15 andre lande.
Læs heler artiklen ’Kubo crowdfunder 130.000 kr. på 24 timer’ på Electronic Supplys søstermedie Electronic Supply. Kræver login.