23948sdkhjf

Brand sender elektronikfirma på overarbejde

Indehaveren af Argento Audio, som torsdag brændte ned til grunden, skal finde nye lokaler og ændre aftaler med kunder

Da en brand hærgede Argento Audios bygning i Gl. Rye torsdag morgen, stod næsten intet til at redde.

Ulrik Gydesen Madsen er eneejer af firmaet, som producerer kabler. Han er kommet på overarbejde, fortalte konen Mia Pollmann til mja.dk.

- Han skal have fat i kunderne og ændret aftalerne, og han skal også have fundet nye lokaler til produktionen, sagde Mia Pollmann til avisen, da slukningsarbejdet stadig stod på.

Da brandfolkene nåede frem til den flammeomspændte bygning på Emborgvej i Gl. Rye, var førsteprioriteten at redde værkstedet. Det lykkedes delvist.

Ifølge Casper Bæk fra Østjyllands Brandvæsen fik brandfolkene båret noget elektronik ud af bygningen. Derudover var der ikke meget, som blev reddet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073