Kinesiske raketter skal få Aalborg-firmas satellitter i kredsløb
Gomspace i Aalborg har netop underskrevet en aftale med det private kinesiske rumfartsfirma Landspace Technology Corporation. Det bekræfter Gomspaces administrerende direktør Niels Buus overfor TV2.
Nu er det planen, at Gomspace skal sende fire raketter i kredsløb om Ækvator, og i det område har den kinesiske rumfartsindustri ifølge Niels Buus stor erfaring.
Ud over adgangen til raketter har det nordjyske satellitfirma også købt et antal pladser, der nu skal sælges til tredjepart.
Gomspace etablerede sidste efterår datterselskabet Aerial & Maritime, som skal eje og drive en flåde af nanosatellitter i kredsløb i lav højde omkring Ækvator.
Original artikel: http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2017-01-15-dansk-firma-laver-foerste-kommercielle-aftale-om-rumfart-med-kina-selskab