23948sdkhjf

Har B&O vendt bøtten?

Bang & Olufsen opnåede et positivt resultat før skat i andet kvartal af det forskudte regnskabsår

Det går tilsyneladende den rigtige vej for den danske tv- og elektronikproducent Bang & Olufsen.

Selskabet med hovedsæde i Struer opnåede i andet kvartal af det forskudte regnskabsår således et resultat før skat på 31 mio. kr.

Det skal ses i forhold til, at man i samme periode sidste år opnåede et negativt resultat på 23 mio. kr.

Også omsætningen er i fremgang. Både hvad angår Bang & Olufsen-divisionen, der producerer de traditionelle luksusprodukter, og B&O Play, der producerer mindre og billigere produkter som høretelefoner og højttalere.

Indhentet efterslæb med nye fjernsyn
Det skyldes blandt andet, at selskabet i det seneste kvartal lancerede nogle Bang & Olufsen-fjernsyn, som skulle have været på markedet tidligere.

Dermed blev noget af efterslæbet fra første kvartal indhentet.

Første halvår har trods fremgangen i andet kvartal dog været en underskudsforretning med et samlet minus på 56 millioner kroner.

Omsætningen er steget fra 729 mio. kr. til 867 mio. kr., svarende til en stigning på 19 procent.

Venter 10-15 procent vækst
Selskabet forventer en samlet vækst for hele regnskabsåret på mellem 10 og 15 procent. Det er Play-divisionen, der forventes at vokse mest.

Dermed ser selskabets nye administrerende direktør, Henrik Clausen, ud til at have fået en god start i jobbet.

Clausen overtog 1. juli sidste år ansvaret for virksomheden efter Tue Mantoni, der stoppede efter fem år som direktør.

Mantoni er nu bestyrelsesformand for juicekæden Joe & the Juice.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14