23948sdkhjf

Industriens overskud vokser markant

Overskuddet i de danske industrivirksomheder er vokset med 33 mia. kr. på fem år. Det viser undersøgelse af 150.000 årsregnskaber

73 procent. Så meget er overskuddet efter skat vokset i de danske industrivirksomheder fra 2010 til 2015.

Det svarer til en stigning fra 47 mia. kr. i 2010 til 78 mia. kr. i årets resultat efter skat.

Det viser en undersøgelse af 150.000 danske selskabers årsregnskaber lavet af FSR - danske revisorer på baggrund af data fra Experian.

- Fremgangen i overskuddene har været meget stærk og bredt forankret i dansk erhvervsliv. Størstedelen af brancherne kan fremvise langt større overskud end tilbage i 2010. Industrien er den branche, der klart hiver det største overskud hjem med næsten 78 mia. kr. i overskud. Men også handelsvirksomheder klarer sig godt. Ejendomsbranchen er til gengæld en højdespringer, som er gået fra et rundt nul, da det så værst ud, til næsten 30 mia. kr. i overskud, siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR - danske revisorer.

Arbejdskraft kan spænde ben
Fra 2014 til 2015 løftede virksomhederne overskuddet med hele 21 procent - fra 187 mia. kr. til 227 mia. kr.

Om det væksttempo i overskuddet kan holdes i den kommende tid er svært at spå om, men virksomhederne står over for nogle udfordringer, som kan tage toppen af overskuddet ude i virksomhederne, vurderer man hos FSR - danske revisorer.

- Alene i 2015 er det lykkedes virksomhederne at øge overskuddet med 21 procent. Det er en meget stor fremgang på bare et år. Om erhvervslivet kan gentage det høje væksttempo, når vi får tallene for 2016 og også i de kommende år, ved vi selvfølgelig ikke, men det vil kræve investeringer og nye løsninger, hvis tempoet skal holdes, siger Tom Vile Jensen, og fortsætter:

- Revisorerne har peget på, at virksomhederne i øjeblikket kæmper med stigende mangel på arbejdskraft og udfordringer med produktiviteten. Samtidig mangler mange nystartede og mindre virksomheder finansiering til at sætte gang i nye tiltag. Det er alle forhold, der kan spænde ben for erhvervslivet, og som påvirker overskudsudviklingen negativt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078