23948sdkhjf

Batteriproducenter får milliardbøde af EU

Sony, Panasonic og Sanyo får bøde for svarende til 1,2 mia. kr. af Europa Kommissionen for ulovlige prisaftaler

De asiatiske elektronikgiganter Sony, Panasonic og Sanyo har fået en stor bøde af EU for at have aftalt priser på de genopladelige batterier, der er i elektronisk udstyr som mobiltelefoner og bærbare computere.

Bøden er på 166 mio. euro, svarende til 1,2 mia. kr. Sanyo har fået en bøde på 97 mio euro, Panasonic på 38 mio. euro og Sony på 29 mio. euro.

Samsung SDI deltog også i prisaftalen men bliver ikke straffet, da selskabet afslørede kartellet.

- Dagens beslutning straffer producenter, hvis prisaftaler har påvirket priserne på en lang række varer solgt til europæiske forbrugere. Bøderne sender et er vigtigt signal til selskaber: Hvis europæiske forbrugere lider på grund af kartelvirksomhed, så går EU Kommissionen ind i sagen, også selv om de ulovlige aftaler er lavet uden for Europa, skriver konkurrencekommissær Margrethe Vestager i meddelelsen.

Konkret koordinerede selskaberne en prisforøgelse i 2004 og 2007 samt udvekslede forretningsfølsomme informationer om bl.a. udbud- og efterspørgselsprognoser, prisprognoser og intentioner om budgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078