Nedjustering fra Dantax
Virksomhedens omsætning inden for radio/tv-aktiviteterne er lavere end forventet.
Samtidig meddeler man, at der er sket tiltag til reduktion i omkostningerne, men dette vil alene have begrænset effekt i indeværende regnskabsår.
For første halvår af regnskabsåret 2008/2009 forventes nu et samlet resultat på ca. 0,1 mio. kr. efter skat. For hele regnskabsåret er forventningerne forbundet med betydelig usikkerhed, men ved uændret markedssituation forventes et beskedent, men dog positivt resultat. Der var tidligere forventet et samlet resultat i niveauet 5 mio. kr.
Kilde: Københavns Fondsbørs