Rummet kom til Danmark på frierfødder
Der er penge at tjene, og derfor bør danske virksomheder kridte skoene og sikre sig en plads ved bordet, når nogle af klodens koldeste egne i Arktis skal udvikles med telekommunikation, satellitovervågning og droner.
Det var hovedbudskabet på konferencen "Rummet kalder Arktis", som udenrigsminister Kristian Jensen onsdag havde trommet godt 30 danske virksomheder sammen til i København.
Ministeren selv havde meldt afbud, fordi han havde travlt med at bistå statsministeren med at danne en ny regering på Marienborg.
I hans sted var det derfor op til departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen at opmuntre de fremmødte virksomheder til at kaste sig ind i de sikkerhedspolitiske, beredskabsmæssige, økonomiske og miljømæssige udfordringer i Arktis.
- Og en af løsningerne på de her udfordringer er den rumbaserede infrastruktur, sagde departementschefen.
Det vil med andre ord sige satellitter og andet højteknologisk grej, der fra stor højde kan forbinde afsidesliggende beboelser med omverdenen og skabe et visuelt overblik over de enorme land- og havområder.
Millioner til dataindkøb
Den form for teknologi er allerede afgørende for Forsvarets opgaveløsning i og omkring Grønland, men ifølge Kasper Høegh-Jensen, afdelingschef i Forsvarsministeriet, får man langt fra nok informationer i dag.
- Det har været sådan hidtil, at Forsvarets enheder bliver indsat ad hoc og ikke på basis af et klart billede i Arktis. Her er det ønsket, at satellitbilleder skal hjælpe til at indsætte vores få styrker mere målrettet og effektivt, siger han.
Danmark får i dag qua sit medlemskab af det europæiske rumsamarbejde, ESA, adgang til noget satellitdata fra Grønland, men det er ikke nok.
Derfor har Forsvaret afsat 32 mio. kr. til næste år til indkøb af data fra kommercielt drevne satellitter.
Ikke flere danske kroner til området
Umiddelbart en del penge, men som deltagere på konferencen gjorde opmærksom på, er det ikke nok til at få danske teknologivirksomheder til at vende snuden mod Arktis.
Og der er ikke flere danske kroner, måtte chefen for det nyoprettede rumkontor i Forskningsministeriet, Peter Sloth, erkende.
I stedet opfordrede han danske virksomheder til at fokusere på de store summer til udvikling af rumteknologi, der ligger i EU's Horizon 2020-puljer:
- Her er der virkelig uudnyttede muligheder, kære venner. Erhvervslivet i Danmark er ufatteligt ringe til at gribe dem, og det kan jeg simpelthen ikke forstå.
Peter Sloth medgav, at det kan være kompliceret at søge EU-puljerne.
- Men det er det jo også for alle andre, sagde han.
Virksomheder hænger i en tynd tråd
Rumforsker Michael Linden-Vørnle fra DTU var også på talerlisten ved konferencen.
Og han lagde ikke skjul på, at også det officielle Danmark efter hans mening bør gøre mere end at henvise til EU-puljer og opfordre til handling fra virksomhederne.
- Der skal smides penge i det her. Det kommer ikke af sig selv. Hvis man skal have en levedygtig dansk rumsektor, så skal man op på et vist niveau, for det er ikke nok for virksomhederne bare at hænge i en tynd tråd som underleverandører, sagde rumforskeren.
/ritzau/
