23948sdkhjf

Herlev-firma skal lave kontrol til Maersks nye skibe

Rederiet Maersk Line har valgt Emri i Herlev som leverandør af det omfattende kontrolstyresystem til en ny generation containerskibe
Elektronikudvikleren Emri i Herlev skal levere kontrolstyresystemet til den anden generation af Tripe E-serien fra Maersk Line, A.P. Møller - Mærsks containerrederi.

- Dette er en stor ordre, men vi har eksisteret i mere end 40 år, og med fokus på kvalitet og pålidelighed får Maersk Line et styresystem, der er I fuld overensstemmelse med deres krav om høj kvalitet og høj ydelse, siger Claus Nørtoft Thomsen, CEO hos EMRI.

Størrelsen på de nye kæmpeskibe kan illustreres med kapaciteten, som bliver omkring 19.000 TEU (Twenty-foot Equivalent Units). Én TEU svarer til en standard 20 fods container.

Fortsætter på broen
Emri blev valgt af Maersk Line blandt andet på grund af længerevarende relation med den danske virksomhed.

Tidligere har Herlev-firmaet leveret flere systemer til Maersk Line. Efter at have leveret 20 styresystemer til de første Tripe E-skibe fra Maersk, har Emri altså også fået kontrakten på yderligere 11 styresystemer til den anden generation af serien. De nye skibe skal alle bygges på Daewoo-skibsværftet i Korea.

Emri har også fået en ordre på kontrolstyresystemer til syv mindre såkaldte feederskibe med en kapacitet på 3.600 TEU.

Endelig har Maersk Line også valgt Herlev-firmaet som leverandør til ni containerskibe med en TEU-kapacitet på 14.000, der bliver bygget af koreanske Hyundai Heavy Industries.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095