23948sdkhjf

INDSPARK: Litauen blev afgørende for Adforms overlevelse

Hård konkurrence på arbejdsmarkedet i Danmark fik i 2006 tech-virksomheden Adform til at åbne et kontor i Litauen. Den beslutning har de ikke fortrudt

Litauisk arbejdskraft var afgørende for vores overlevelse, lydet det fra tech-virksomheden Adform.

I begyndelsen af 00’erne så det svært ud for softwarevirksomheden. Bundlinjen var kun lige netop endt med et plus, og den nyopstartede it-virksomhed havde ligesom konkurrenterne svært ved at tiltrække dygtig arbejdskraft i København. Lønningerne var høje og konkurrencen hård. Derfor besluttede ledelsen at åbne et kontor i Litauen i 2006. 

- At starte et kontor op i Litauen har været afgørende for os. Det har betydet alt. Uden vores folk i Litauen ville vi aldrig have haft mulighed for at bygge den virksomhed op, som vi har i dag, på så kort tid, fortæller Martin Stockfletch Larsen, Chief Marketing Officer i Adform, om beslutning og resultaterne.

I dag har virksomheden over 450 ansatte i Litauen og vokser fortsat.

220 danske virksomheder 

- Jeg kunne sagtens forstille mig, at andre danske virksomheder vil opleve vækst og større udbytte ved at starte op i Litauen. Det vil give god mening. Både inden for softwareudvikling, som vi i høj grad arbejder med, men også inden for andre brancher, siger Martin Stockfletch Larsen.

Mere end 220 danske virksomheder benytter sig af litauisk arbejdskraft, og beskæftiger nu mere end 9000 specialister - hovedsageligt inden for softwareudvikling, servicevirksomheder, biovidenskab, maskin- og elektronikingeniører.

 

Electronic Supply arbejder løbende på at bringe debatskabende indhold, holdninger og kommentarer. Har du et indspark hører vi gerne fra dig.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079