23948sdkhjf

RTX taber millioner på rumænsk kunde

En flere år gammel kontrakt med en rumænsk kunde trækker stadig negative spor i RTX’ regnskaber.
I værste fald kan et engagement med en rumænsk kunde tilbage i 2004/2005 koste RTX Telecom 30 mio. kr. En rumænsk teleoperatør indgik nemlig en 100 mio. kr. stor kontrakt på en række basestationer og repeaterstationer med RTX, men sidste rate på 30 mio. kr. blev aldrig betalt med den begrundelse, at udstyret ikke levede op til forventninger. Derfor hensatte RTX allerede sidste år 30 mio. kr. i regnskabet til at imødegå det eventuelle tab. Administrerende direktør Tage Rasmussen regner dog ikke med, at pengene er tabt. Det skriver Ingeniøren.

- Operatøren synes ikke, at vi har levet op til forventningerne og har valgt ikke at betale for sidste del af leverancen. Ikke desto mindre kan vi se, at de har taget udstyret i brug, og at det fungerer efter hensigten, så vi har taget juridiske skridt for at få pengene hjem. Og selv om rumænerne er fulde af gode undskyldninger, forventer vi trods alt at få en god del af de 30 mio. igen, siger Tage Rasmussen til Ingeniøren.

Han forklarer samtidig, at problemerne med den rumænske kunde er kommet bag på ham, idet der ikke var problemer med at få udbetalt de første 70 mio. kr. af kontrakten. Fremadrettet vil man dog forsøge at sikre sig bedre finansielt ved den type kontrakter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11