23948sdkhjf

Millioner til ny energiteknologi

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram har udvalgt 12 forskellige projekter for ny energiteknologi, der tilsammen får næsten 50 mio. kr. i støtte.
I den netop afsluttede ansøgningsrunde havde perspektivrige projekter for effektiv energianvendelse fået en særlig opfordring til at søge, og flere af de udvalgte projekter har netop til formål at øge energieffektiviteten indenfor eksempelvis transport, bygninger og gartnerier.

Der tildeles også midler til projekter inden for blandt andet brint og brændselsceller, biomasse og udvinding af energi fra gylle, foruden at der ydes støtte til otte projekter for internationalt energisamarbejde under IEA.

Blandt de støttede projekter er blandt andet det midtjyske brintcenter HIRC i Herning, der får 9,5 mio. kr. til udvikling af anden generations alkaline elektrolyseapparat. Blandt de andre støttemodtagere kan fx nævnes Dantherm Power, der får 6,5 mio. kr. og Niels Bohr Instituttet, der får 3 mio. kr.

EUDP har i år gennemført to generelle ansøgningsrunder, samt to runder specifikt for anden generations biobrændstof til transport. Der er i alt indkommet mere end 150 ansøgninger med ansøgt støttebeløb på 1,2 mia. kr. De indkomne ansøgninger repræsenterer projekter til en samlet værdi af 2,6 mia. kr.

- Det store antal ansøgninger til EUDP vidner om et meget stort potentiale for udvikling af ny energiteknologi i Danmark. Det er særdeles positivt, at aktørerne selv har været parate til at stille med 1,4 mia. kr. i egenfinansiering til de ansøgte projekter. Det tegner godt for de kommende år, hvor der også vil være endnu flere offentlige midler til rådighed til energiteknologi, siger formand for EUDP’s bestyrelse, Torkil Bentzen.

Kilde: Energistyrelsen - http://www.ens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125