BB Electronics overvejer opkøb i Østeuropa
Den danske elektronikproducent vil ekspandere i Østeuropa og tror, at et opkøb kan blive aktuelt inden for kort tid.
- Ja, vi vil etablere os i CEE-området, når tidspunktet er optimalt. Tidspunktet for etableringen kommer an på udviklingen i den finansielle krise. Den nuværende krise kan også indebære, at et opkøb i Østeuropa kan blive aktuelt inden for relativt kort tid. BB Electronics vil nu vurdere mulighederne, siger Knud Andersen til Evertiq.se.
Han afslører samtidig, at BB Electronics ikke vil arbejde på at få foden inden for i nye brancher, men at man fortsat vil koncentrere sig om telekommunikation og industri samt medico-segmentet, hvor man ser gode vækstmuligheder.