Tidligere UR-topchef ind i nyt robotfirma
On Robot i Odense får millionindsprøjtning fra nogle af industriens tunge drenge
2
Billeder
Fra venstre: Torben Ekvall, ny CEO i On Robot, Bilge Jacob Christiansen, stifter af On Robot, Lars Rønn, partner i VF Venture, Vækstfondensamt Thomas Visti, CEO i Mobile Industrial Robots, MIR og Ebbe Overgaard Fuglsang, medstifter af On Robot. Foto: Lasse Hyldager
Investeringen kommer fra er et stærkt team med erfaring på robotmiljøet, der nu har samlet sig omkring On Robot. Der er tale om Enrico Krog Iversen, tidligere administrerende direktør i Universal Robots, Thomas Visti, CEO i Mobile Industrial Robots, MIR, samt Vækstfonden.
Samtidig er Torben Ekvall, tidligere CEO i Brüel & Kjær Vibro, hentet ind som CEO og medinvestor. Han afløser medstifter Bilge Jacob Christiansen, som fremover er COO. Endelig er Jørn Kildegaard, der blandt andet er tidligere CEO i GN Store Nord, ny bestyrelsesformand.
Vil være ledende
Unik griber til cobots
On Robot har udviklet en collaborativ griber, RG2, der kan monteres på robotarme fra Universal Robots og let programmeres via samme interface som armen. Griberen er udviklet af stifterne Bilge Jacob Christiansen og Ebbe Overgaard Fuglsang.
- De traditionelle løsninger på det her område fungerer blandt andet ved hjælp af trykluft, hvilket kræver meget plads, er energikrævende og alt for kompliceret for mange brugere. Med vores collaborative griber har vi udviklet en elektrisk løsning, der er let at montere, er meget fleksibel og kan modificeres af en medarbejder i fx en produktionshal uden brug af en programmør, forklarer Bilge Jacob Christiansen.
På sigt forventer On Robot at udvide griber-sortimentet til også at fungere i samspil med andre collaborative robotter.

Netop samlingen af kompetencer og viden fremhæves af Torben Ekvall, der pr. 1. oktober 2016 er tiltrådt som CEO i On Robot og dermed skal stå i spidsen for den videre udvikling af virksomheden.
- Det er vores klare målsætning at blive ledende leverandør af collaborative gribere til cobots. On Robot har udviklet et unikt produkt, der simplificerer en kompleks opgave ved blandt andet at være plug & play og meget let at modificere. Samtidig har vi fået adgang til nogle stærke ressourcer på robotområdet omkring virksomheden, herunder Enrico Krog Iversen, der med sin erfaring fra Universal Robots har indgående kendskab til og forståelse af branchen, siger Torben Ekvall.
Ved offentliggørelsen af den vigtige investering var blandt andet erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen tilstede hos On Robot i Odense.