Gør det, fordi du VIL
Er du opmærksom på hvor tit du bruger ordene SKAL, NØDT TIL, MÅ eller BØR etc. og hvad der så sker med dig eller dem, som du bruger ordene overfor?
Nej vel, generelt sker det ikke mens du fortsætter med at sige til dig selv og andre ”Nu skal jeg også”, Nu må jeg tage mig sammen” ”Nu går den ikke længere” ”Jeg er nødt til at få det overstået” eller ” jeg bør også”. Demotiverende og når du endelig tager dig sammen, er det uden den store entusiasme.
Når du VIL, så skifter du fokus. VIL giver dig en retning til, hvorfor du gerne vil. Der er mening i det, du VIL, som fører dig et sted hen, der er vigtigt for dig?
Når du i billeder, følelser og kropsligt, giver dit VIL liv, så begynder din hjerne at arbejde for dig. Hjernen er så snedigt indrettet, at når du viser den din motiverende retning, så hjælper den dig ubevidst med at komme derhen, hvor du ønsker. Du kommer i handling, fordi du ikke kan lade være med at starte processen, som får dig hen til der, hvor meningen er.
Se med her i min første video og hvad der fik mig til at sige VIL og komme i handling.
Det tog mig fem måneder fra tanke til handling, men det behøver ikke at tage så lang tid for dig, at ændre dit fokus, vel?
Når vi kaster os ud og bare gør det, fordi vi gerne VIL, så åbner vi op for at udvide vores horisont, blive bedre og lære endnu mere. Det ved jeg godt og jeg glæder mig til at udvikle mig med videomediet.
Link til video https://www.youtube.com/watch?v=aP6-jLAqCpQ
Dit vil kan sammenlignes med at sætte dig et mål
I 1953 viste en undersøgelse fra Yale, at 85 procent af en hel årgang ikke havde sat sig nogen nævneværdige mål. 12 procent havde mål, men havde ikke skrevet dem ned, og tilbage var kun tre procent, der havde sat sig klare, skriftlige mål for deres fremtid.
20 år senere blev de samme personer spurgt igen. Forskerne fandt, at de 12 procent, der havde sat sig mål uden dog at skrive dem ned, gennemsnitligt tjente dobbelt så meget som de 85 procent, der ikke havde formuleret nogen mål overhovedet.
Til forskernes store overraskelse var de tre procent, der havde sat sig klare, skriftlige mål, mere værd i finansiel henseende end de andre 97 procent tilsammen!
Lene Fischermann udvikler teams gennem teamcoaching, coaching, workshops og foredrag.
Hun har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder, og er uddannet som certificeret NLP Practioner Master samt certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner. tuning8people.dk
Hun har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder, og er uddannet som certificeret NLP Practioner Master samt certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner. tuning8people.dk